Børneundersøgelserne foregår hos lægen. Begge forældre er altid velkomne. Undersøgelsen skal af hensyn til barnet foregå i dagtimerne. Ved børneundersøgelsen 4 år og 5 år er det en god ide at forberede jeres barn på undersøgelsen og vaccinationen nogle dage inden. Gør det til en god oplevelse at gå til lægen.

5 uger - børneundersøgelse hos lægen
Vi taler om fødselsforløbet og barnets trivsel - herunder amning. I får endvidere en orientering om de kommende børneundersøgelser og vaccinationer.
Undersøgelse af barnet afklædt. Vi undersøger for medfødte sygdomme samt motorik og reflekser. Vægt, længde og hovedomfang.

3 måneder - vaccination hos sygeplejersken
Jeres barn bliver vaccineret i de store muskler på lårene.

5 måneder - børneundersøgelse og vaccination hos lægen
Ved undersøgelsen taler vi om barnets trivsel, udvikling og ernæring. Undersøgelsen af barnet afklædt har fokus på motorik og psykisk udvikling. Desuden vægt, længde og hovedomfang.
Jeres barn bliver vaccineret i de store lårmuskler.

12 måneder - børneundersøgelse og vaccination hos lægen
Samtale om barnets trivsel, udvikling og ernæring.
Hvordan bliver jeres barn passet?
Vi kommer også ind på sygelighed samt forebyggelse af sygdomme og ulykker.
Jeres barn bliver undersøgt afklædt. Vores fokus er på motorik og psykisk udvikling samt sprog og opfattelsesevne. Vægt, højde og hovedomfang.
Jeres barn bliver vaccineret i de store lårmuskler.

15 måneder - vaccination hos sygeplejersken
Jeres barn bliver vaccineret i det ene lår eller i skulderen.

2 år - børneundersøgelse hos lægen
Ved toårssamtalen handler det om barnets trivsel og udvikling.
Vores fokus er på emner som kost, sygelighed, renlighed, sprogudvikling, risiko for ulykker og jeres barns udvikling til et selvstændigt individ.
Jeres barn bliver undersøgt afklædt og fokus er på motorik og psykisk udvikling samt sprog og opfattelsesevne. Vægt, højde og hovedomfang.

3 år - børneundersøgelse hos lægen
Treårssamtalen handler også om barnets trivsel og udvikling.
Vores fokus er på emner som kost, sygelighed, renlighed, motorik, sprogudvikling, risiko for ulykker og jeres barns udvikling til et selvstændigt individ.
Undersøgelsen af barnet afklædt har fokus på motorik og psykisk udvikling samt sprog og opfattelsesevne. Synstest og undersøgelse for skelen. Vægt, højde og hovedomfang.

4 år - børneundersøgelse og vaccination hos lægen
Fireårssamtalen handler også om barnets trivsel og udvikling. Vores fokus er på emner som kost, sygelighed, renlighed, sprogudvikling, risiko for ulykker og jeres barns udvikling til et selvstændigt individ.
Undersøgelsen af barnet afklædt har fokus på motorik og psykisk udvikling samt sprog og opfattelsesevne. Synstest og undersøgelse for skelen. Vægt, højde og hovedomfang.
Jeres barn bliver vaccineret i skulderen.

5 år - børneundersøgelse og vaccination hos lægen
Ved femårssamtalen taler vi om – udover den almindelige trivsel og udvikling – om jeres barn er skoleklar.
Og om jeres barn har sygdomme eller allergier.
Undersøgelsen af barnet afklædt har fokus på motorik, psykisk udvikling samt sprog. Synstest og undersøgelse for skelen.
Vægt, højde og hovedomfang.
Jeres barn bliver vaccineret i skulderen.

12 år - vaccination hos sygeplejersken
Jeres barn bliver vaccineret i skulderen.

LINKS

Børnevaccinationsprogram

Boernesundhed